Hvad er DeFi egentlig?

1. Hvad er DeFi?

DeFi er finansielle applikationer, protokoller og tokens bygget oven på en blockchain. Hvor det traditionelle system er afhængigt af banker, clearingcentraler og domstole som mellemmænd, sigter DeFi mod et system med fire egenskaber:

• Open source — koden er offentlig, og alle kan efterse den.
• Uden tilladelse (permissionless) — du behøver ikke godkendes af en udbyder for at deltage.
• Gennemsigtigt — transaktioner og regler kan verificeres på kæden.
• Uden en central myndighed — ingen enkelt part kontrollerer systemet.

Konsekvensen er, at du beholder kontrollen over dine egne midler hele vejen. Du interagerer med protokollerne direkte fra din wallet, og betingelserne er afgjort på forhånd i koden. Det åbner adgang for alle med internet og en wallet — også dem, som det traditionelle banksystem ikke betjener.

2. Byggeklodserne

De begreber, der ofte bruges i flæng, hænger sådan sammen:

• Blockchain-platformen er fundamentet. De fleste DeFi-protokoller kører på Ethereum, som siden The Merge den 15. september 2022 er et proof of stake-netværk. Beslægtede netværk og Layer 2-løsninger (Arbitrum, Base, Optimism) kører de samme typer apps billigere og hurtigere.
• Smart contracts er programmer, der eksekverer automatisk, når betingelser er opfyldt. De erstatter mellemmanden og håndhæver aftalen i kode i stedet for i juridisk sprog.
• Protokoller og apps (ofte kaldet dApps) er de tjenester, du faktisk bruger — en børs, en lånemarkedsplads, en likviditetspulje. Fordi de er open source, kan de kombineres som klodser.
• Tokens repræsenterer værdi eller rettigheder i systemet: stablecoins, styringstokens (governance) eller kvitteringer for indskud.

3. Hvad kan du bruge det til?

Der er flere modne anvendelsesområder:

• Stablecoins. Kryptovaluta med stabil værdi, typisk bundet til dollaren (USDC, DAI/USDS). De bruges som regneenhed og til at parkere værdi uden store kursudsving.
• Lån og udlån. Open lending-protokoller som Aave lader dig stille krypto som sikkerhed, låne mod den, eller udlåne dine coins mod rente. Ingen kreditvurdering, og renten sættes af udbud og efterspørgsel.
• Handelspladser (DEX). Decentraliserede børser som Uniswap matcher handler direkte mellem wallets via smart contracts og likviditetspuljer, uden en central modpart.
• Afkast og staking. Liquid staking som Lido (stETH) lader dig få del i Ethereums staking-afkast og samtidig bruge en token, der repræsenterer din indsats, andre steder i DeFi.
• Derivater m.m. Futures, optioner og forudsigelsesmarkeder bygges oven på de samme åbne protokoller.

Se konkrete eksempler i guiden til DeFi-platforme.

4. Risici

Der er ingen bank eller indskudsgaranti bag DeFi, så du bærer selv risikoen. De vigtigste at kende:

• Fejl i smart contracts. Koden kan indeholde bugs, der kan udnyttes til at tømme en protokol. Det klassiske historiske eksempel er The DAO-hacket i 2016, hvor en fejl gjorde det muligt at dræne en stor mængde ETH fra en investeringsfond.
• Impermanent loss. Stiller du likviditet i en AMM-baseret pulje på en DEX, kan din værdi udvikle sig ringere end blot at holde de to aktiver, hvis kurserne bevæger sig fra hinanden.
• De-peg på stablecoins. En stablecoin kan miste sin binding til dollaren, som det skete for TerraUSD i 2022.
• Oracle-risiko. Protokoller henter priser udefra via oracles; manipuleres de, kan det udløse forkerte likvideringer.
• Brugerfejl. Uden mellemmand kan en fejl-overførsel eller en tabt seed-phrase ikke fortrydes.

5. Sådan kommer du i gang

DeFi starter med at eje din egen ETH. Køb den på en reguleret spot-børs, hæv til en wallet, du selv kontrollerer, og forbind derefter walleten til en protokol. Du betaler et netværksgebyr (gas) i ETH for hver handling. Se wallet-mulighederne i vores guide til wallets.

Læs videre: DeFi-platforme og DeFi i Danmark.